Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
8. september 2026

Vi har igen foretaget en udskiftning i de aktuelle opgaver, hvor sommer og skolestart nu er erstattet af efterår. I geografi ligger fortsat nogle sæt, som stadig er aktuelle, og i geografi og natur-teknologi er der nye sæt om FN's nye verdenskort.
Ellers findes der lige nu først og fremmest sæt med faglige emner med tilknytning til årstiden, men som altid er det en god ide at holde øje med de aktuelle opgaver, hvor vi forsøger at få suppleret med nye sæt ved begivenheder med tilknytning til fagene og evt. henvise til allerede eksisterende opgaver, så det er en god mulighed for at gøre eleverne opmærksomme på naturfaglige emner og problemstillinger i hverdagen.
Den nyeste PISA-undersøgelse vil måske også sætte mere fokus på naturfagene, og i den forbindelse er Tjek-opgaverne et rigtigt godt værktøj til evaluering for både lærere og elever for at sikre, at de faglige mål er nået.
9. august 2026

Tjek er klar til skolestart, og vi glæder os til, at rigtig mange lærere og elever igen vil besøge web-stederne og bruge vores opgaver efter sommerens opdateringer og fornyelser. Der er som sædvanlig aktuelle opgaver med fagligt indhold og tilknytning til årstid eller nyheder i de fleste fag.
TJEK.NET består først og fremmest af store opgavesamlinger til Fysik-kemi, geografi, biologi, natur-teknologi og matematik. Adgang til disse fag kræver abonnement, som skal fornys til hvert skoleår, og lige nu er skolerne i gang med aktivering og brugeroprettelse.
Udover disse fag har vi også flere mindre opgavesamlinger med gratis adgang. I foråret kom Engelsk-Tjek til, og nu har vi også Historie-Tjek, en lille samling historieopgaver, foreløbig med hovedvægt på 2. verdenskrig. Der kræves ikke brugeroprettelse og login til disse opgaver.
Der er en oversigt over alle fagene på https://tjek.net
26. juni 2026

Vi er nået til afslutningen af skoleåret, og pr. 1. juli lukkes for adgangen til TJEK-webstederne.
Det betyder, at alle nuværende brugere og statistikker for 25/26 slettes. Vil man gemme resultater, er det altså ved at være sidste chance. Testresultater kan downloade via link nederst på siden med resultater.
Vi håber selvfølgelig at I også vil bruge Tjek i 26/27, og hvis I endnu ikke har bestilt,, er vi klar til at tage mod bestillinger i hele ferien, så jeres abonnementer kan være klar til brug fra skolestart. Der kan bestilles her: https://tjek.net/bestil-skole
Som sædvanlig bruger vi ferien til gennemgang og opdatering af opgaver. Det betyder bl.a. at der fra august vil være endnu flere opgavesæt i det nye layout med oplæsningsfunktion. Vi arbejder på opdateringer helt frem til skolestarten, men vi forventer at give adgang for lærere midt i juli. Der sendes mails med aktiveringslink til vores kontakter, når vi er klar til det.
Vi ønsker alle en rigtig god sommer.
23. april 2026

Enklere "Åbn Test-Opgavesæt" (for lærere)
Det er nu nemmere angive hvor lang til test-opgavesæt skal være åbne for eleverne.
I stedet for at angive det præcise "til" tidspunkt, kan man nu angive et antal minutter/timer/døgn.
Tjek-mærke ved besvarede træning-opgavesæt følger med til andre enheder (for elever)
I listen med trænings-opgavesæt vises et hvidt tjek-mærke i en rød cirkel ved de opgavesæt som eleven har besvaret.
Eleven kan nulstille dette ved at klikke på en af disse tjek-mærker, eller en "Nulstil" knap i bunden af siden.
Disse tjek-mærker følger nu med fra enhed til enhed, hvor de tidligere kun blev vist på den enhed/browser hvor opgavesættet var blevet besvaret.
16. marts 2026

Der er igen skiftet ud i den populære gruppe med forskellige aktuelle opgaver. I stedet for opgaver om sne og vinter finder man nu forårs- og påskeopgaver i denne gruppe.
Der er også både nye og tidligere udgivne aktuelle opgaver i de forskellige fag, bl.a. om landet, Iran, folketingsvalg og drikkevand.
I de selvrettende opgaver får eleverne straks deres resultat og mulighed for at forbedre det, så det samtidig er en mulighed for at få faglig viden om et aktuelt emne.
Emnet drikkevand behandles grundigere i geografi, biologi og fysik-kemi, hvor der er både trænings- og testopgaver i gruppen med fællesfaglige fokusområder.